Hillsong London: Shout Gods Fame
Dette er den føste cd fra den nyligt plantede menighed i London centrum, Hillsong London.
Lad mig starte med at sige fedt cover, man kan næsten høre Shout Gods Fame med engelsk accent. Der er flere sange, som man kender fra de øvrige Hillsong cder (down under), men lyden er anderledes, den er mere engelsk, og gør det noget? Nej, bestemt ikke! Der er fuld tryk på fra starten, masser af guitar, sang og rumklang udgør en stor lyd, mere end man er vant til, og det synes, som om korsangerne er skiftet ud med hele forsamlingen, der synger med som kæmpekor (til tider råbekor, fedt nok).
Nr. 3, Gonna Be Allright, er helt suveræn, og den første sang, man får på hjenen for at nynne den igen og igen. Der er også plads til de mere stille numre med en akustisk guitar, som selvfølgelig udvikler sig til svulstige rockballader. Nr. 6, Centre Of My Life, når nærmest We- Are-The-World-tilstande, og er man lidt rørstrømsk, så pas på, for du fælder sikkert en lille tåre. De gode Hillsong tekster kender de fleste, men der er også en sang fra Delirious, Historymaker, som handler om at ville gøre en forskel for Gud. Man er ikke i tvivl om, at det er tilbedelse af Jesus, de brænder for i denne kirke. Det er en fed fed cd, og taget i betragtning, at det er den første, så må man bare sige Godt gået, Hillsong London, og God bless!
Anbefales? YES, helt klart.
Karakter: 11